Boligerne på håndværkskollegiet

Håndværkskollegiet kommer til at bestå af 72 boliger fordelt på 6 kollegiehuse, som er adskilt fra værkstedsgaden med et vandområde - et såkaldt LAR-anlæg (LAR - Lokal Afledning af Regnvand)

LAR-området giver derfor en naturligt opdelig mellem Håndværkskollegiets private boligområde og værkstedsgaden og administrationen, som er den offentlige del af kollegiet. 

 

Sådan bor du

Du kommer til at bo i et af kollegiets seks boligklynger. Her kan du enten bo i en etværelses- eller toværelseskollegiebolig (for par).

Begge boligtyper har eget toilet og bad.

Her bor du sammen med 12-13 andre kollegianere.
I deles om et stort lyst fælleskøkken, hyggelige fællesområder og gode vaskefaciliteter. Der er et omklædningsrum i hver boligklynge.

Kollegieboligerne er møbleret med indbyggede skabe, seng/briks og skrivebord, alt i en meget høj kvalitet og tidsløst design. Du er velkommen til at supplere med egne møbler. 

Priser og størrelser 

Kollegieboligernes størrelser er fra 28 til 58 m2 og er angivet som brutto inkl. fællesarealer. Derfor er netto m2 af boligerne lidt mindre end det her oplyste. Der er internetadgang inkluderet i huslejen.

Den forventede husleje inkl. forbrug i 2023 priser er ca. 

  • Etværelses-kollegiebolig, ca. 28 m2 koster 3.400 kr. / mdr.
  • Etværelses-kollegiebolig, ca. 39 m2 koster 4.600 kr. / mdr.
  • Toværelses-kollegiebolig, ca. 42 m2 koster 4.900 kr. / mdr.
  • Toværelses-kollegiebolig, ca. 58 m2 koster 6.500 kr. / mdr.

Der betales 3 mdr. husleje i depositum.

Leje- og fællesskabskontrakt

For at bo på Håndværkskollegiet skal du foruden lejekontrakten også underskrive en fællesskabskontrakt. På kollegiet værner vi om fællesskabet, og derfor har vi en helt unik kontrakt, der omhandler dette. Det vil sige, at kontrakten omhandler, hvordan der udvises respekt og hensyn for hinanden og kollegiet i hverdagen.

Fællesskabskontraktens udformning bestemmes af kollegieråd og forstander.

Har du spørgsmål?

Skriv til Carl på: cs@ffhk.dk

bubble